Læsbarhedsindekset LIX er et indeks, der bruges til at vurdere, hvor avanceret en skrevet tekst er. LIX blev introduceret i 1968 af den svenske pædagogikforsker Carl-Hugo Björnsson, som i sin forskning i 1960'erne undersøgte læsbarheden af teksterne, der dengang blev brugt i skolen.
Med hjælp fra LIX kan man estimere, hvordan en tekst er struktureret. Dette gøres ved at analysere antallet af ord og sætninger i en tekst, samt identificere særligt lange ord, der har mere end seks bogstaver. Den standardiserede formel, der bruges til at beregne LIX, er:
$$\mathrm{LIX}=\frac{O}{M}+\frac{100\cdot L}{O}$$Hvor \(O\) er antallet af ord i teksten, \(M\) er antallet af sætninger i teksten, og \(L\) er antallet af lange ord i teksten (ord med over 6 bogstaver).
Hvor let eller svært en tekst er at læse, afhænger selvfølgelig kun delvist af, hvordan den er skrevet og dens struktur. En anden vigtig faktor er, hvad teksten handler om. En tekst om kvantemekanik vil altid være avanceret og svær at læse, uanset hvor meget fokus man sætter på at skrive en enkel tekst. Man må heller ikke glemme, at illustrationer i form af billeder og tegninger kan hjælpe en avanceret tekst med at blive lettere at forstå.